10 års jubilæumsturné

Som optakt til påsken 2022 tager Lise Petersen på jubilæumsturné for hendes succesfulde udgivelse "Påskemorgen slukker sorgen" som udkom i 2010. Fejringen af albummet var ellers planlagt til 2020, men det blokerede coronapandemien for. Nu har Lise Petersen og hendes faste band endelig muligheden for at slippe spilleglæden løs og lade påskesalmerne klinge igen i den aarhusianske sangerindes fortolkninger: 

"Jeg har simpelhen bare glædet mig til at komme afsted igen", siger Lise Petersen og uddyber: "Aldrig har teksterne i påskesalmerne talt så stærkt til mig som netop nu - hvor en pandemi og en krig i europa tegner en mørk baggrund for påskens budskab om liv og håb."

Udover påskesalmerne vil publikum også møde Lise Petersens fortolkninger af andre elskede åndelige sange og salmer fra ind- og udland. 

"Jeg glæder mig til at møde publikum sammen med gutterne og være med til at sprede forårslys med vores musik", fortæller Lise Petersen. 

Med sig i bandet har hun:

Jacob Schjødt Worm (guitarer)

Jesper Smalbro (kontrabas)

Keld Bräuner (slagtøj)

Lasse Vestergaard Kobbersmed (tangenter)

 

Klik ind på "koncerter" for at se, hvornår Lise Petersen og bandet spiller næste koncert.